Østermark Entreprenørforretnings genvej til smartere flådedrift og færre overraskelser

Hos Østermark Entreprenørforretning har man i mange år haft styr på, hvor maskinerne stod. Men da de mødte Clevertrack, gik det hurtigt op for dem, at de kunne få meget mere - dataindsigt, effektivitet og en platform, der kunne arbejde proaktivt med både drift, servicestyring og nedbringelse af ressourceforbrug og minimering af spild.

Fra GPS-visning til datadrevet flådestyring

Deres tidligere løsning gav ikke adgang til unikke flådedata, tomgangstid eller servicestatus. Og deres servicestyring blev forsøgt holdt kørende i manuelle Excel-ark. I stedet for at fortsætte med en løsning, der kun viste placering og manuel styring af flådens drift valgte Østermark Entreprenørforretning at tage næste skridt. De gik efter en løsning, der kunne samle alt på én platform og give et reelt datagrundlag til både drift, vedligehold og CO₂-reduktion.

“Før troede vi, vi havde overblik. Nu ved vi det.”
– Jakob Harregaard, Medejer, Økonomi- og IT-chef hos Østermark Entreprenørforretning

Det begyndte med servicestyring og auto-sluk

Det, der for alvor fik Østermark til at vælge Clevertrack, var ønsket om at få styr på service og nedbringe unødvendig tomgang.

Med Clevertrack har de nu automatiske servicepåmindelser, live motordata og en samlet oversigt over hele flådens service- og vedligeholdelsesstatus. Det betyder, at de kan planlægge service og vedligeholdsopgaver før nedbrud opstår og undgå uventede omkostninger, spildtid og ekstra slitage.

Næste skridt er auto-sluk. Fra juni 2025 slukker deres maskiner automatisk, når de står i tomgang for længe. Det reducerer brændstofforbrug og CO₂-udledning helt automatisk. Samtidig bliver det nemmere at dokumentere effekten i klimaregnskabet.

Vi gik efter bedre serviceplanlægning og auto-sluk, og blev positivt overraskede over, hvor meget mere vi fik med. Nu har vi fuldt overblik over hele vores flåde og flådedata. Det gør en reel forskel i hverdagen. Samtidig er regnestykket let at lave. Vi har tænkt langsigtet: ikke bare på hvad det gør for os nu, men også hvad det betyder for vores forretning på sigt.

Jakob Harregaard

Medejer, Økonomi- og IT-chef

Østermark Entreprenørforretning

Konkret værdi i hverdagen

Med Clevertrack har Østermark Entreprenørforretning i dag et fuldt digitaliseret setup, der har skabt nye muligheder på tværs af virksomhedens flådedrift.

De har blandt andet opnået:

✅ 100 % overblik over maskiner og udstyr – fra gravemaskiner til skurvogne og containere

✅ Indsigt i deres flådes udnyttelse, tomgang, brændstof og CO₂-udledning

✅ Digital servicestyring og automatiserede påmindelser

✅ Mindre manuelt arbejde og færre tidskrævende opgaver

✅ Bedre mulighed for at reducere omkostninger og CO₂-udledning

Det hele er samlet ét sted. Og det gør en reel forskel både på byggepladsen og på bundlinjen.

Østermark Entreprenørforretning er en moderne virksomhed med dybe rødder og stor variation i opgaverne. De havde brug for en løsning, der kunne tilpasses deres arbejdsgange, og som gjorde det let at holde styr på både store og små enheder i flåden.

Østermark valgte derfor også at købe materiel- og værktøjssporing, små sporingschips, så de kunne digitalisere alle deres aktiver – også de enheder uden motor, som f.eks. skurvogne og containere. Denne løsning er skræddersyet til at imødekomme de unikke behov i en travl og dynamisk virksomhed, hvor både små og store enheder skal kunne håndteres effektivt og findes hurtigt.

Et tæt partnerskab

Det er ikke kun teknologien, der har gjort forskellen. For Østermark har det tætte samarbejde med Clevertrack også været afgørende.

“Mike (red. Mike Bonet Clar, CEO og  co-founder af Clevertrack) har været god til at være på forkant – og det føles virkelig som om, vi har fået en partner, der vil vores forretning det godt.”
– Jakob Harregaard, Medejer, Økonomi- og IT-chef hos Østermark Entreprenørforretning

Hos Clevertrack er vi stolte af at være en del af Østermark Entreprenørforretnings digitale rejse. Vi ser frem til at understøtte deres ambition om en endnu mere effektiv, datadrevet og bæredygtig flådedrift.

Er du klar til at optimere din flådestyring?

Er du i entreprenørbranchen eller en anden maskintung industri, og ønsker du at bevæge dig væk fra mavefornemmelser og manuelle processer? Med Clevertrack kan du tage styringen med data, digitalisering og en smartere flådestyring.

Vi hjælper dig med at få det fulde overblik, optimere driften og reducere både omkostninger og CO₂-udledning.

Vil du også tage det næste skridt i din flådestyring?

👉 Book et uforpligtende møde med os, og lad os vise dig, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Om Østermark Entreprenørforretning A/S

Virksomheden har over 47 års erfaring og har base i Midtjylland. De håndterer projekter i alle byggeriets faser – fra jord- og kloakarbejde til hovedentepriser og specialløsninger.

Læs mere om Østermark Entreprenørforretning på https://oestermark.dk/

Læs også

Clevertrack Auto-sluk udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025

Clevertrack Auto-sluk er udvalgt som Børsen Bæredygtig Case 2025 for sin datadrevne løsning, der reducerer maskiners tomgang, CO₂ og omkostninger med målbare gevinster for klima og bundlinje.