Hos Clevertrack er vi stolte af at være blandt de udvalgte Børsen Bæredygtig Cases 2025 i kategorien Modvirkning af klimaændringer. Vores løsning Clevertrack Auto-sluk er et konkret, data-drevet og skalerbart værktøj, som reducerer unødig tomgang i tunge maskiner og køretøjer – og skaber målbare gevinster for både klima og bundlinje.
Læs casen på Børsens hjemmeside her: borsen.dk

Et overset klimaproblem med stort potentiale
Ifølge ny forskning fra Aalborg Universitet udleder mobile og industrielle hydrauliske maskiner på globalt plan 400 millioner tons CO₂ årligt. Næsten lige så meget som den globale luftfart. Vi estimerer, at man i Danmark alene kan reducere unødvendig tomgang i maskiner og køretøjer med ca. 15.000 tons CO₂ om året, hvis virksomhederne får de rette værktøjer.
Det er her, Clevertrack Auto-sluk gør en forskel.
IoT-baseret løsning, der reducerer tomgang – intelligent og fleksibelt
I modsætning til fabriksmonterede auto-sluk systemer, som ofte er rigide og omgås af førere, tilbyder vi en intelligent, IoT-baseret løsning, der tilpasser sig virksomhedens reelle arbejdsforhold – og ikke omvendt.
Med GPS-, motor- og forbrugsdata i realtid kombineret med auto-sluk kan flådeejere:
- Selv fastsætte regler for, hvornår en maskine automatisk slukker
- Indstille temperaturjusteret opvarmning på kolde morgener
- Holde styr på brændstofforbrug og CO₂-emissioner i live dashboards
- Integrere data direkte i ESG-rapportering og dokumentation
Målbare resultater, CO₂-reduktion og store besparelser
Implementering af Clevertrack Auto-sluk har allerede givet følgende resultater hos vores kunder:
- Op til 2,74 tons mindre CO₂ pr. maskine årligt
- Op til 50.000 kr. i årlig besparelser på brændstof, service og afskrivninger pr. maskine
- Forlænget levetid og højere gensalgsværdi
![]()
Bredt funderet i markedet og på vej mod international skalering
Vores løsning anvendes allerede af markante aktører som Stena Recycling, Tscherning, RGS Nordic, MIS Recycling, NCC Råstoffer, Gorm Hansen og mange flere. Vi samarbejder også med dygtige maskinleverandører som JMM Group og Stemas for at sikre dyb integration og bredere tilgængelighed.
Vores ambition er at levere intelligent, datadrevet flådestyring, der hjælper virksomheder med at træffe mere bæredygtige beslutninger, samtidig med, at de reducerer omkostninger og øger indtjeningen. I 2025 lancerer vi en engelsksproget version af platformen, som allerede har tiltrukket international interesse. Det ser vi frem til at dele mere om snart.
Tak for anerkendelsen
Vi er sindssygt stolte over at være blandt de udvalgte Børsen Bæredygtig Cases 2025. Tak til vores kunder og samarbejdspartnere for at være med på rejsen, og tak til Børsen og juryen for anerkendelsen.
Er du nysgerrig på mere, så bør du deltage i Børsen Bæredygtig Summit 2025. Selvom vi desværre ikke er fysisk til stede, glæder vi os over at være en del af et stærkt felt og ønsker alle deltagere en inspirerende dag fyldt med nye perspektiver på bæredygtighed og grøn omstilling.
Du kan læse mere om Børsen Bæredygtig Summit 2025 her: https://borsen.dk/summit-2025
