I en tid, hvor både økonomi og bæredygtighed er i fokus, er det afgørende for virksomheder at identificere og reducere de skjulte omkostninger, der påvirker bundlinjen og miljøet.
Og én af de største (og ofte oversete) syndere? Maskintomgang.
Det lyder måske ikke af meget. Men konsekvenserne er alt andet end små.
Og i en travl hverdag er det let at overse. Men netop derfor er det et problem.
Maskintomgang – altså når en maskine kører uden at lave produktivt arbejde – er som at lade vandet løbe, mens du børster tænder. Et spild, du først lægger mærke til, når regningen kommer. Og regningen er stor.
I dette første blogindlæg stiller vi skarpt på:
- Hvad maskintomgang er og hvorfor det opstår så ofte
- Hvorfor det er en af de dyreste vaner i din drift
- Hvor stort problemet reelt er med konkrete tal
Det bliver startskuddet til en serie, hvor vi trin for trin viser dig:
- Hvad maskintomgang er, hvor ofte det sker og hvorfor det er et problem (det læser du nu)
- Hvad maskintomgang koster i kroner og CO₂
- Hvordan du kan handle med teknologi, adfærd og ledelse
- Hvordan mindre tomgang kan blive din konkurrencefordel
Hvad er maskintomgang og hvorfor er det et problem?
Manskintomgang opstår, når en maskine står stille med motoren i gang. Føreren er måske gået et øjeblik, men motoren fortsætter.
Det lyder måske uskyldigt, især hvis det ”kun” er et par minutter her og der. Men det er netop de minutter, der løber op.
Klassiske eksempler på maskintomgang fra den travle hverdag:
- Morgenopvarmning... mens man lige får den første kop kaffe. Motoren startes tidligt for at "varme op", men maskinen står i tomgang i lang tid. Nyere maskiner med partikelfilter risikerer faktisk at sode til, og oliefyret - der faktisk er lavet til opgaven - bliver glemt.
- Maskinføreren bliver kaldt hen til et andet sted på pladsen, måske for at se på noget eller tage stilling til noget. Motoren bliver ikke slukket “det tager jo kun et øjeblik”.
- Maskinføreren falder i snak med en kollega eller en kunde. Det er vigtigt, relationer betyder noget, men imens kører motoren i tomgang i 10, 15, måske 20 minutter eller mere endnu.
- Maskinføreren venter på næste opgave eller materialer. I stedet for at slukke motoren, lader man den køre, så den er “klar til brug”.
- Frokostpause… man glemmer simpelthen at slukke motoren.
Alle situationer giver mening. Det handler ikke om dårlige intentioner, men om vaner og rutiner, der let får lov til at forsætte. Det er hverdagen. Og netop derfor er det vigtigt at tage fat i.
Når de små, daglige tomgangsminutter lægges sammen, vokser de hurtigt til et overraskende stort forbrug. Lad os se, hvad tallene faktisk siger.
Vores data viser, at maskiner i gennemsnit står i tomgang i op til 30-40 % af den samlede driftstid.
Ja, du læste rigtigt.
Forestil dig, at næsten halvdelen af tiden, hvor maskinerne er i gang, faktisk er spildtid. På din regning.
En gravemaskine i tomgang kan snildt bruge 4-5 liter diesel i timen. Hvis du har flere maskiner i gang, bliver det hurtigt til flere hundrede liter… hver eneste uge.
Med dagens dieselpriser (og en dieselafgift, der steg yderligere 1. januar 2025), kan det blive en stor og unødvendig regning for virksomheder, der ikke tager hånd om problemet.
Og det er bare brændstofforbruget… Det belaster også din bundlinje på mange andre måder. Det kommer du til at høre meget mere om.
![]()
Fra skjulte omkostninger til synlige besparelser
Maskintomgang er en skjult omkostning, der langsomt, men sikkert, dræner din bundlinje.
Men det behøver ikke være sådan.
Ved at tage fat på problemet kan du opnå synlige besparelser.
Maskintomgang kan måles, styres og skæres kraftigt ned – for langt de fleste virksomheder med større maskinflåder heriblandt entreprenører, byggeri og recycling.
Faktisk kan en skarp indsats her frigive store summer direkte til din bundlinje.
For ikke at tale om de point, du scorer i verden, hvor bæredygtighed og ansvarlig drift vinder flere og flere udbud.
Med stigende brændstofpriser og bæredygtighedskrav i både offentlige og private udbud, er det ikke længere nok bare at ”køre på rutinen”. Maskintomgang er en skjult, men dyr affære, både økonomisk og i CO₂-regnskabet.
Så hvad gør du som entreprenør eller virksomheder med mange maskiner?
I næste blogpost dykker vi ned i de økonomiske og miljømæssige konsekvenser og hvorfor det er nu, du skal ændre dit fokus til minimering af unødvendig maskintomgang.
Har du allerede nu lyst til at høre, hvordan vi hjælper entreprenører og andre virksomheder med store maskinflåder med at optimere deres drift og minimere deres udledning?
Vi sidder klar med data, erfaring og de helt rigtige værktøjer.
Du kan også se hvordan vi arbejder med virksomheder inden for de maskintunge brancher som entreprenører, recycling og råstoffer.
Stay tuned og husk: Ingen unødvendig tomgang betyder fremgang.