Et GPS-sporingssystem kan være langt mere end en prik på et kort. I Clevertracks tilfælde er GPS-tracking en del af et samlet flådestyringssystem, hvor position, maskindata, forbrug, service og projekter hænger sammen på én platform.
Den rigtige løsning kan samle køretøjer, maskiner og materiel ét sted, give dig indsigt i forbrug og tomgang, hjælpe med service og vedligeholdelse og gøre det lettere at dokumentere, hvordan flåden faktisk bliver brugt.
Men GPS-tracking og flådestyringssystemer er langt fra ens.
Har du en blandet flåde med forskellige mærker, maskintyper og årgange, er det derfor vigtigt at se på mere end pris og muligheden for at følge flådens placering.
Her er 8 ting, du bør tjekke, før du vælger GPS-tracking til din flåde.
1. Kan systemet samle hele din flåde?
Entreprenør- og andre maskintunge virksomheder har sjældent en ensartet flåde.
Den kan bestå af håndværkerbiler, lastbiler, gravemaskiner, gummigeder, dumpere, sorterværker m.m. Ofte fra mange forskellige producenter og årgange.
Derfor er et af de vigtigste spørgsmål:
Kan GPS-systemet samle hele flåden på én platform?
Hvis forskellige mærker og typer kræver forskellige systemer, risikerer du at ende med det samme problem, som du forsøgte at løse: data spredt flere steder og manglende overblik.
I Clevertrack kan biler, maskiner og mindre materiel samles på samme platform. Afhængigt af enheden kan løsningen bruges til almindelig GPS-tracking, datalæsning eller sporing af mindre materiel.
Tjek derfor:
- Kan både køretøjer, maskiner og materiel være med?
- Kan systemet håndtere forskellige mærker og årgange?
- Kan nye og ældre enheder indgå i det samme overblik?
Jo mere af flåden du kan samle, desto bedre grundlag får du for at arbejde med den som én samlet flåde.
2. Hvor aktuelle er positionsdataene?
Hvis GPS-tracking skal bruges aktivt i driften, skal du kunne se, hvor dine køretøjer og maskiner befinder sig.
Det kan eksempelvis gøre det lettere at finde den nærmeste maskine, koordinere materiel mellem projekter eller se, om det rigtige udstyr allerede befinder sig på pladsen.
Men “live GPS-tracking” kan dække over forskellige opdateringsintervaller og tekniske løsninger.
Spørg derfor leverandøren:
Hvor ofte opdateres positionen, når køretøjet eller maskinen er aktiv?
Det vigtigste er ikke nødvendigvis det lavest mulige antal sekunder. Det afgørende er, om data er aktuelle nok til det, I skal bruge dem til.
Med Clevertrack får du live-tracking i realtid og historik på biler, maskiner og materiel, så placering og aktivitet kan indgå som en naturlig del af den daglige flådestyring.

3. Får du kun GPS-data - eller også data fra køretøjet eller maskinen?
Position fortæller dig, hvor din flåde er.
Men ikke nødvendigvis, hvordan den bliver brugt.
Hvis du vil arbejde mere aktivt med flådens drift, bør du undersøge, hvilke data systemet kan hente fra selve køretøjet eller maskinen.
Det kan blandt andet være:
- motortimer
- kilometer
- brændstofforbrug
- tomgang
- driftsstatus
- CO₂-udledning baseret på det faktiske brændstofforbrug, m.v.
Clevertracks GPS-tracking med datalæsning henter data direkte fra biler og maskiners CAN-bus og samler dem på tværs af mærker. Det giver blandt andet mulighed for at følge faktisk registrerede motortimer, tomgang og brændstofforbrug.
Det er væsentligt, hvis du eksempelvis vil sammenligne udnyttelsen af maskiner, identificere unødvendig tomgang eller dokumentere forbruget på et projekt.
Hvad skal du især spørge om?
Spørg ikke kun: “Kan systemet vise brændstofforbrug?”
Spørg også: “Hvor kommer data fra?”
Der er forskel på køretøjet eller maskinens egne data, og værdier, der alene er baseret på standardiserede beregninger.
4. Er systemet nemt at bruge i hverdagen?
Det bedste flådestyringssystem er ikke nødvendigvis det med flest funktioner.
Det er det system, I rent faktisk får brugt.
Et godt GPS-trackingsystem skal gøre det nemt at finde svar på hverdagens spørgsmål:
- Hvor er en maskine?
- Hvornår blev den sidst brugt?
- Hvor mange motortimer har den kørt?
- Hvornår skal den til service?
- Hvor stort har brændstofforbruget været?
- Hvilke maskiner har været på en bestemt byggeplads?
Derfor bør du altid se systemet i praksis inden et valg.
Få en demonstration med udgangspunkt i jeres egen flåde og jeres egne arbejdsgange frem for kun at se en standardpræsentation.
Et system skal gøre hverdagen enklere, ikke skabe endnu et sted, medarbejderne skal lede efter information.
5. Kan service og vedligeholdelse kobles sammen med flådedata?
GPS-tracking kan også være en vigtig del af service og vedligeholdelse af din flåde.
Hvis systemet kender køretøjets kilometer og maskinens motortimer, kan service planlægges ud fra den faktiske brug frem for alene efter kalenderen.
Det er især relevant for entreprenørmaskiner, der bliver brugt meget forskelligt og som ikke selv melder om service.
I Clevertrack kan serviceintervaller oprettes efter kilometer, motortimer og tid.
Systemet kan sende påmindelser, og tidligere service, reparationer, dokumentation og bilag kan samles i en digital servicebog.
Det betyder, at serviceinformationen kan hænge sammen med resten af flåden i stedet for at ligge i separate regneark, mails eller systemer.
Spørg derfor:
Kan systemet både vise, hvor maskinen er, hvor mange timer den har været i drift, og hvornår den skal vedligeholdes?
Det gør planlægningen væsentligt lettere.
6. Kan du få besked, når noget kræver din opmærksomhed?
Du skal helst ikke sidde og kigge på et GPS-kort hele dagen for at opdage, når noget ændrer sig.
Her kan automatiske alarmer gøre en stor forskel.
Det kan eksempelvis være besked ved:
- bevægelse uden for arbejdstid
- ankomst til eller afgang fra et område
- tænding eller flytning
- længerevarende tomgang
- bestemte aktiviteter i en zone
I Clevertrack kan der opsættes alarmer for relevante hændelser i flåden og på projekter.
Det vigtigste er dog ikke at få flest mulige alarmer.
Det er at få de rigtige.
Undersøg derfor, om alarmerne kan tilpasses, så de relevante personer kun bliver informeret om de hændelser, de faktisk skal reagere på.

7. Kan data kobles til byggepladser og projekter?
For entreprenør- og maskintunge virksomheder er position også ofte rigtig værdifuld, når den kan sættes ind i en projektmæssig sammenhæng.
Her kan geofencing eller zoner være særligt relevant.
En zone er et geografisk område, du tegner omkring eksempelvis en byggeplads, en kunde eller virksomhedens plads.
Når maskiner og køretøjer bevæger sig ind og ud af området, kan systemet bruge placeringen til automatisk at knytte relevante data til området.
Med Clevertracks zoner kan bl.a. timer og kilometer registreres på projekter. Med datalæsning kan forbrugsbaserede data som tomgang, brændstofforbrug og CO₂-data ligeledes knyttes til zonen.
Det kan eksempelvis bruges til at besvare:
Hvor meget brændstof har vores maskiner faktisk brugt på denne byggeplads?
Det er væsentligt mere anvendeligt end kun at kende flådens samlede forbrug på pladsen fra genopfyldningerne på tankanlægget.
Og i takt med at både virksomheder, kunder og bygherrer efterspørger mere dokumentation, kan gode driftsdata blive stadig mere værdifulde.
Data om faktisk brændstofforbrug og CO₂ bliver stadig vigtigere som dokumentation. Det gælder både i virksomhedens eget CSR- og klimaarbejde og over for kunder, samarbejdspartnere og bygherrer. I byggeriet er behovet allerede blevet mere konkret: Fra 1. juli 2025 stiller Bygningsreglementet krav til byggeprocessens klimapåvirkning, hvor blandt andet brændstofforbrug på byggepladsen og transport af materialler indgår. Derfor er der god grund til at forvente, at dokumenterbare data om forbrug, CO₂ og maskinernes aktivitet vil få endnu større betydning fremover.
8. Kan GPS-systemet integreres med jeres øvrige systemer?
Data skaber mest værdi, når de ikke ender i endnu en silo.
Derfor bør du også undersøge, om GPS- og flådedata kan deles med de systemer, virksomheden allerede bruger.
Det kan eksempelvis være:
- ERP
- sagsstyring
- økonomisystem
- Business Intelligence
- egne dashboards og dataløsninger
Spørg derfor både til eksisterende integrationer og til API-adgang.
Clevertrack tilbyder REST API-adgang til data fra biler og maskiner. Data kan eksempelvis bruges i Excel og Power BI, og Clevertrack har også integration til Microsoft Dynamics 365 Business Central, E-regnskab og Fleet Optimiser.
En integrationsmulighed er især vigtig, hvis jeres behov ændrer sig over tid. Data bør kunne bruges videre og ikke være låst fast i ét system.
Hvordan vælger du det rigtige GPS-trackingsystem?
Start ikke med funktionerne.
Start med jeres problemer.
Spørg eksempelvis:
Hvad vil vi gerne have bedre styr på?
Er udfordringen, at I:
- ikke ved, hvor maskiner, køretøjer og materiellet befinder sig?
- har data fordelt mellem forskellige mærkers systemer?
- bruger for meget tid på manuelle registreringer?
- mangler overblik over tomgang og brændstofforbrug?
- har svært ved at planlægge service?
- mangler dokumentation på projektniveau?
- gerne vil samle data fra jeres øvrige systemer?
Når behovet er klart, bliver det langt lettere at vurdere, hvilke funktioner der faktisk skaber værdi.
Lav eventuelt en liste med must-have og nice-to-have, og bed leverandørerne vise, hvordan systemet løser konkrete situationer fra jeres hverdag.
Hvilke fejl bør du undgå, når du vælger GPS-tracking?
En af de største fejl er at vælge ud fra pris pr. tracker alene.
Hardware og abonnement betyder naturligvis noget. Men hvis løsningen ikke kan samle den nødvendige del af flåden eller give de data, I har brug for, kan en billig løsning hurtigt føre til flere systemer og flere manuelle arbejdsgange, hvilket i sidste ende gør den dyrere.
En anden klassisk fejl er kun at tænke på de behov, virksomheden har i dag.
Måske vil I i første omgang bare vide, hvor maskinerne er.
Men hvad hvis I senere vil arbejde med:
- brændstofforbrug?
- tomgang?
- service?
- projektdata?
- CO₂-dokumentation?
- integration til andre systemer?
Det er værd at undersøge fra begyndelsen.
GPS-tracking eller flådestyring – hvad har du egentlig brug for?
Hvis dit eneste behov er at se, hvor et køretøj eller et stykke materiel befinder sig, kan simpel GPS-tracking være tilstrækkeligt.
Men hvis du vil bruge data til at forbedre driften, bør du kigge bredere på flådestyring.
Her handler det ikke kun om position, men om at forbinde placering, aktivitet, forbrug, service og projekter.
Det er netop tanken bag Clevertrack.
Platformen samler biler, maskiner og materiel og gør det muligt at kombinere GPS-tracking med blandt andet datalæsning, forbrugsindsigt, tomgang, servicestyring, zoner, alarmer og integrationer.
Målet er ikke bare at få mere data.
Det er at gøre det lettere at bruge data til at skabe overblik, reducere spild, minimere unødvendigt forbrug og træffe bedre beslutninger om flåden.
Vil du se, hvad det kan betyde for jeres flåde?
Har I biler, maskiner og materiel fordelt på forskellige mærker, projekter og systemer, kan vi vise, hvordan det kan samles i Clevertrack.
Book en gratis demo, og se Clevertrack med udgangspunkt i jeres egen flåde.

