Når jeg spørger folk, om de allerede arbejder med CSRD, ESG og SDG’er, får de ofte et forvirret udtryk i deres øjne. Og det er helt forståeligt. Der er mange forkortelser og komplekse begreber at forholde sig til, især i den komplekse forretningsverden, vi lever i netop nu.
Men disse forkortelser og begreber bliver utroligt vigtige i den nærmeste fremtid. Fra 2024 vil tusindvis af virksomheder blive pålagt at udarbejde årlige rapporter om deres bæredygtighedsindsatser. Dette er en del af den større regulative dagsorden, der udvikles af EU for at motivere virksomheder og finansielle aktører til at operere og investere mere bæredygtigt og transparent på tværs af værdikæden.
Så lad os gøre det enkelt og overskueligt. Her er 7 key takeaways for dig, der ønsker en lynintroduktion til de nye rapporteringskrav inden for CSRD - OG en genvej til at gøre det nemmere for jer.
#1 CSRD - Skaber handling inden for bæredygtighedsrapportering
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er et afgørende skridt inden for bæredygtighedsrapportering med det formål at skabe handling.
Virksomheder omfattet af CSRD vil blive pålagt at følge specifikke krav og principper, der kræver, at de rapporterer om deres påvirkning af samfundet og miljøet, samt arbejder på at forbedre sig. CSRD er en revision af det eksisterende ikke-finansielle rapporteringsdirektiv og har til formål at standardisere bæredygtighedsrapporteringen for lettere sammenligning mellem virksomheder.
CSRD træder i kraft fra regnskabsåret 2024 og vil gradvist dække flere virksomheder. Det nye direktiv kommer til at få stor betydning for danske virksomheder. Det er en god idé at arbejde proaktivt med disse krav og gøre klar til at levere de data, der bliver påkrævet. Når I strategisk har arbejdet med de nye klimaambitioner proaktivt, så er I rent faktisk klar til at håndtere det, når kravene kommer væltende.
#2 Hvem og hvornår - Virksomheder omfattet af CSRD
Fra 1. januar 2024:
Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
Fra 1. januar 2025:
Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med over 250 ansatte.
Fra 1. januar 2026:
Små og mellemstore børsnoterede virksomheder.
Fra 1. januar 2028:
Tredjelandsvirksomheder med betydelige aktiviteter i EU.
Læs mere om kriterierne for de forskellige virksomhedstyper.
Bemærk, at mange flere virksomheder vil blive påvirket af kravene, da de strækker sig ind i værdikæderne, og kan derfor have en stor påvirkning på kommende udbud og valg af samarbejdspartnere.
#4 ESRS - Standarder for bæredygtighedsrapportering i praksis
ESRS (European Sustainability Reporting Standards) beskriver, hvordan virksomheder skal rapportere deres bæredygtighedspræstationer i overensstemmelse med CSRD. Disse standarder fastsætter detaljerede retningslinjer for dataindsamling og rapportering. Disse generelle og emnespecifikke standarder blev vedtaget af EU i juli 2023, og forventes at træde i kraft fra 1. januar 2024.
De forskellige standarder er baseret på princippet om dobbelt væsentlighed, hvilket betyder, at virksomheder skal rapportere både om, hvordan bæredygtighed påvirker dem, og hvordan de påvirker samfund og miljø.
Der er allerede udgivet to generelle ESRS-standarder og ti emnespecifikke standarder, hvilket dækker omkring 1200 datapunkter. Derudover er der planer om at udvikle op til 40 sektorspecifikke ESRS-standarder, der dækker forskellige sektorer og brancher, samt en frivillig standard for små- og mellemstore virksomheder.
ESRS og CSRD er vigtige skridt i retning af at standardisere bæredygtighedsrapportering og fremme gennemsigtighed og ansvarlighed blandt virksomheder i EU. Disse standarder hjælper investorer, interessenter og samfundet som helhed med at forstå virksomhedernes påvirkning på bæredygtighed og samfundsansvar.
#5 CSRD, ESG og SDG - Sammenhængen mellem bæredygtighedskoncepter
SDG står for Sustainable Development Goals, eller FN's Verdensmål. Dette er en global arbejdsplan for at tackle globale udfordringer som fattigdom, ulighed og klimaforandringer inden 2030.
FN’s verdensmål består af 17 hovedmål og 169 delmål. Målene fungerer som en fælles global retning for regeringer, erhvervsliv og civilsamfund.
SDG’erne er altså en politisk ambition. Næsten alle verdens lande har underskrevet dem. Det er dog ikke noget tvangsmiddel, og desværre ser vi, at verden ikke er på kurs for at opfylde målene.
Mange virksomheder og lokale myndigheder har aktivt integreret SDG’erne i deres forbedringsstrategier. Og nu kommer CSRD til at blive en del af det.
SDG’erne harmonerer ikke nødvendigvis med CSRD-rammen, men begge forsøger at gøre verden bedre. SDG’erne er mål, CSRD er en rapporteringsforpligtelse.
Hvad gør du, hvis du allerede bruger SDG’erne? Ganske enkelt – forsæt med det og rapportér om det i din årsrapport.
#6 Konkurrencefordel gennem bæredygtighedsarbejde
Med øget fokus på bæredygtighed vil virksomheders præstationer inden for CSRD, ESG, ESRS og SDG blive afgørende for deres fremtidige position. Virksomhedernes resultater inden for bæredygtighed er ikke længere blot et ansvar, de har over for samfundet og miljøet – det er også en kritisk kildefaktor til at opnå en konkurrencefordel.
Det er ikke kun forbrugere, der i stigende grad vægter bæredygtighed og samfundsansvar, men også investorer og samarbejdspartnere. Virksomheder, der effektivt integrerer og rapporterer om deres bæredygtighedspræstationer, er mere tilbøjelige til at tiltrække kapital og partnerskaber, der kan styrke deres forretning og innovationskraft.
Derudover spiller bæredygtighed en afgørende rolle i at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Det moderne arbejdsmarked tiltrækker talenter, der ønsker at arbejde for virksomheder, der deler deres værdier og tager aktivt ansvar for deres påvirkning på samfundet og miljøet. Virksomheder, der kan vise en ægte forpligtelse til bæredygtighed, har en konkret fordel, når det kommer til at tiltrække den næste generation af dygtige medarbejdere.
Kort sagt, bæredygtighed er ikke længere blot et idealistisk mål; det er blevet en konkret parameter, der kan forme virksomheders succes og overlevelse i den moderne forretningsverden.
#7 Kom i gang med bæredygtighedsarbejdet
Det starter med forståelsen af de mange nye termer indenfor forretningsførelser. Vi håber, at vores blogopslag har gjort det lidt nemmere at forstå de mange komplekse forkortelser og begreber - og at vi ikke har kogt for meget alfabetsuppe på det.
Start småt. Men kom i gang. Konsekvente små handlinger baner vejen for de store forandringer, der gør en forskel.
Dataindsamling er afgørende inden for bæredygtighedsrapportering. Præcise data er nøglen til at forstå, vurdere og kommunikere din virksomheds bæredygtighedspræstationer på en troværdig og gennemsigtig måde.
Det kan være en god idé at samarbejde med partnere, der kan hjælpe med at indsamle og analysere de nødvendige data, såsom Clevertrack, der kan levere nøgletal for dine maskiner og bilers forbrug. Data der er nøjagtige og verificerbare. Dette kan gøre processen lettere og mere effektiv.
Begynd med noget nemt og kvantificerbart, som at måle din virksomheds CO2-udledning. Størrelse betyder ikke noget. Bare begynd. Du har med garanti mange lavthængende frugter, som kan gøre en stor forskel, hvis du har fokus på minimering af din virksomheds CO2-udledning.
Kom i gang, kom i gang, kom i gang...
Gør det som et team. Involver dine medarbejdere. Engager et dedikeret team. Eksperimentér, samarbejd, lær og gentag.
Husk, at det bedste tidspunkt at komme i gang med bæredygtighed og rapportering var i går. Så i dag er næstbedst. Så kom i gang, og lad os sammen skabe mere bæredygtig vækst i din virksomhed, som både kan ses på bundlinjen og miljøpåvirkning.
Og bare for at understrege det en sidste gang: Kom i gang! Vi skal nok lade være med at hundse mere med dig, men vi opfordrer dig til at tage de første skridt.
Held og lykke med din rejse mod mere bæredygtig vækst i din virksomhed! Vi er her for at heppe på dig, hvert skridt på vejen!
